TEKSTSTØRRELSE: A+ | A-

Luft ud 10 til 15 minutter, to til tre gange dagligt. Sørg gerne for, at der er gennemtræk. Foto: Martha Libach Burup.

Luft ud – også om sommeren

Du opholder dig mange timer i din bolig hver dag, og derfor er det vigtigt, at den har et sundt indeklima.

Den rigtige luftfugtighed er vigtig for et godt indeklima.

Vi mennesker er den største kilde til fugt i boligen. Vi producerer fugt, når vi går i bad, når vi sover, når vi laver mad og når vi gør rent.

Selvom det er sommer, producerer vi stadig en masse fugt i hjemmet. Det er ikke altid så tydeligt at se som om vinteren, hvor der eksempelvis oftere dannes kondens på vinduer.

Ud med fugten

Husk også at lufte ud om sommeren, selvom der ingen tydelige tegn er på fugt.

Luft ud to til tre gange om dagen, gerne op til et kvarter hver gang. Har du mulighed for at få gennemtræk, kan du effektivt skifte den fugtige luft ud med frisk luft udefra.

Også selvom det regner udenfor, skal du stadig lufte ud. Luften indenfor kan nemlig indeholde partikler med kemikalier fra eksempelvis rengøringsmidler og elektronik, og den skal derfor skiftes ud med frisk luft.

Åben vinduet på badeværelset

Der bliver dannet meget fugt på badeværelset, og derfor er det vigtigt at sørge for at få luftet ud, så indeklimaet ikke bliver for fugtigt.

Det er en god idé at åbne vinduet på badeværelset efter bad og lukke døren, så fugten ikke spreder sig til resten af boligen. Har du ikke et vindue på badeværelset, skal du sørge for at døren står åben til et rum, hvor du kan åbne et vindue.

Benyt en svaber efter bad. Så får du skrabet en masse vand fra vægge og gulve ned i afløbet, i stedet for at det fordamper ud i rummet.

Brug emhætten i køkkenet

Brug emhætten. Madlavning er en stor kilde til fugt i hjemmet. Derfor er det vigtigt at have emhætten tændt, da den udover at suge madfedt også suger fugten fra madlavningen ud af køkkenet.

Lad emhætten køre et stykke tid efter at du er færdig med at benytte ovn eller komfur. Har du en kulfilter-emhætte, der ikke har udtræk, skal du også åbne et vindue.

Brug låg på gryderne, da du på den måde kan holde en stor mængde vanddamp nede i gryden, i stedet for at den kommer ud i rummet. Samtidig sparer du også på energien.

Luft ud, når du har vasket op eller opvaskemaskinen er færdig med tørreprogrammet, da dette også danner fugt i køkkenet.


< TILBAGE
Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

FIND DIN AFDELING HER

find din afdeling

ARRANGEMENTER

Der er ingen arrangementer, at vise lige nu.