TEKSTSTØRRELSE: A+ | A-
Tagene i Lillemarken havde slidte bølgeplader før renoveringen.

Lillemarken har fået nye tage

Efter en veloverstået tagrenovering er der ros fra EKAS Rådgivende Ingeniører.

Lillemarkens otte blokke har fået tilsammen 4000 m2 nyt tag og fremstår nærmest som nyopførte bygninger. Projektet er både afleveret til tiden og gennemført uden fejl og mangler, og det har fået EKAS Rådgivende Ingeniører til tasterne på LinkedIn:

–      Stor tak til Sorø Boligselskab, DAB og driftschef Niclas Debes for at EKAS fik lov til at udføre opgaven, det har været en fornøjelse at gennemføre projektet i samarbejde med jer, står der på EKAS Rådgivende Ingeniørers LinkedIn-side.

Tage før renovering
Lillemarkens tage før tagrenoveringen 

    
 Lillemarkens tage efter tagrenoveringen 

Tre projekter i ét
Lillemarken har tre forskellige bygningstyper, som alle har fået nyt tag af tagpap med listedækning, så det har næsten været som tre projekter i ét, fremgår det af LinkedIn-opslaget.

–      Michael Thomsen fra EKAS har ved flere lejligheder udtrykt, at han har været meget glad for samarbejdet med ejendomsleder Alex Nørgaard og ejendomsfunktionær Søren Lund Andersen, som passer det grønne i Lillemarken, og har været en stor hjælp i det daglige, da han kender afdelingen som sin egen bukselomme, fortæller driftschef Niclas Debes.

Byggeudvalget, med bestyrelsesmedlemmerne Niels Roth Anderson og Richard Hansen, har fulgt sagen nøje fra start til slut, og har over for driftschefen tilkendegivet, at de er meget tilfredse med resultatet.

Klik her, for at se LinkedIn-opslaget   (OBS! Kun synligt, hvis du har en LinkedIn-konto)


< TILBAGE
Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

FIND DIN AFDELING HER

find din afdeling

ARRANGEMENTER

Der er ingen arrangementer, at vise lige nu.