”Jeg kunne være blevet et helvedes ensomt menneske”

Tekst og foto: Johnny Gudmand

Bodil Bøgebjerg er ikke i tvivl om, hvordan hendes fremtid kunne have set ud, hvis hun ikke havde truffet en beslutning om at sikre sig et godt seniornetværk. En beslutning, der førte til, at hun for otte år siden flyttede ind i seniorbofællesskabet Trianglen, Sorø Boligselskab.

Jeg kunne være blevet et helvedes ensomt menneske, lyder det ærligt fra afdelingsformanden.
Da Bodil Bøgebjerg flyttede ind, arbejdede hun stadig som skoleinspektør, men hun gjorde sig mange overvejelser om fremtiden. Familien boede ikke lige i nærheden, og jobbede som skoleinspektør kastede ikke mange venskaber af sig, da Bodil Bøgebjerg ikke synes, at man bør omgås sine ansatte privat, uanset hvor rare mennesker de end måtte være.

Jeg tænkte, at hvis jeg skulle blive gammel i Sorø, blev jeg nødt til at skaffe mig et netværk. At flytte ind her er det bedste, jeg nogensinde har gjort. Mine venner spurgte mig, hvorfor jeg allerede flyttede ind, da jeg var 60, men det handler om at være forudseende. Lever du længe nok, dør dine venner, søskende med videre. Hver gang bliver du mere ensom. Det er vigtigt, at samfundet får forklaret de ældre, at de skal skabe sig et netværk, der ikke kun består af familie og karriere. Her er vi hele tiden et netværk på 20 boliger. Bofællesskab giver mulighed for et godt netværk, men det kræver, at du er aktiv, forklarer Bodil Bøgebjerg.
Mange aktiviteter

Beboerne har seks beboermøder om året. De fungerer som en slags afdelingsmøder, og ”bestyrelsen har ingen beføjelser”, som afdelingsformanden udlægger det. I Trianglen er beboerne enige om, at der skal være mange aktiviteter, og at det er vigtigt at deltage.

Vi spiser sammen én gang om måneden. Så har vi torsdagscafé, hvor vi spiller forskellige spil, og der er også billard. Vi bruger enhver lejlighed til at festligholde de traditioner, der bringer folk sammen, fortæller Bodil Bøgebjerg og tilføjer, at fælleshuset har kondirum, der bliver brugt stort set hver dag.
Gamle på knæ

Når der er et godt fællesskab, hvor ældre kommer hinanden ved, har det en gavnlig effekt på, at de ældre holder sig i gang, mener afdelingsformanden:

Her kan du risikere, at naboen kommer forbi på besøg. Det får dig til at stå op, tage tøj på og rede håret lidt. Den risiko gør, at selv gamle mennesker kommer ned på knæ for at støvsuge. For ældre, der bor alene uden et fællesskab, er det ikke anstrengelserne værd. Den eneste, der kommer forbi, er hjemmehjælperen, som de kan overtale til en kop kaffe i stedet for rengøring, hvis de er heldige.
Hjælper hinanden

Beboerne i Trianglen hjælper hinanden, og der er mange kompetencer at trække på:

Jeg kan for eksempel ikke løfte så meget, men jeg kan hjælpe med smartphones og computere, og en tidligere vvs’er træder til, når vandhanen drypper. Jeg har meget svært ved at forestille mig noget, en beboer ikke kan få hjælp til, men daglig pleje er dog en kommunal kerneopgave, fastslår Bodil Bøgebjerg.
Boligerne i Trianglen ligger ud til et trekantet område, og beboerne har derfor let ved at holde øje med hinanden.

Vi kender hinandens rutiner. Hvis gardinet ikke er trukket fra på et bestemt tidspunkt, ved vi, at noget er galt. Vi sørger også for at fortælle vores naboer, at vi skal på ferie.
Citat: Det handler ikke om, hvad du kan få, men hvad du kan give.

jpr/03 aug 2020