Både børn og voksne slog katten af tønden, da Elmelunden holdt fastelavnsfest.
I Elmelunden havde vi en sjov og hyggelig fastelavnsfest, hvor vi slog katten af tønden. Først var det børnenes tur og derefter slog de voksne katten af tønden. Der blev uddelt kroner til kattekonge og kattedronning på både børne- og voksenholdet, og der var slikposer til alle. Bagefter spiste vi fastelavnsboller og drak kakao.
Det var super hyggeligt og mange var klædt ud.
Rune og Chano fra afdelingsbestyrelsen i Elmelunden siger tak for den dejlige dag. Vi glæder os allerede til næste års fastelavnsfest.
11.03.2024/jpr