TEKSTSTØRRELSE: A+ | A-

Husk at lufte ud – også når det er koldt

Den rigtige luftfugtighed er vigtig for et godt indeklima. Derfor er det vigtigt, at du lufter ud i din bolig hele året.

Husk at lufte ud – også når det er koldt

Det er en mørk novembermorgen. Du er lige vågnet, og har trukket gardinerne fra. Udenfor er huse, biler og asfalt belagt med et tyndt, hvidt lag frost. Inde i boligen er det dejlig lunt, og du gyser ved tanken om at lukke den kolde luft ind.

Men uanset hvor koldt det er udenfor, er det altid en god idé at lufte ud om morgenen. For om natten udskiller mennesker nemlig masser af vanddampe igennem udånding eller sved.

Vanddampene skaber et fugtigt indeklima, som ikke er sundt at leve i. Derfor er det vigtigt, at du lufter ud med gennemtræk i hele din bolig et par gange om dagen i nogle minutter. Heraf skal den ene gang være om morgenen.

Du behøver ikke at være nervøs for, at varmeregningen stiger kraftigt, selv om du lufter ud. For varmen bliver nemlig siddende i møbler og vægge under udluftningen, og derfor forsvinder varmen i din lejlighed ikke ud ad vinduet sammen med fugten. Det er dog en god ide, at lukke for radiatorerne, mens vinduerne er åbne.

12 november 2018 /mlb


< TILBAGE
Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

FIND DIN AFDELING HER

find din afdeling

ARRANGEMENTER

Der er ingen arrangementer, at vise lige nu.