Fra Røde Oktober til Klokkergården

Sorø Boligselskab kan i år fejre 75 års jubilæum.

Det vil sige: Sorø Boligselskab er blot ni år gammel, men Boligselskabet af 1942, som er en del af Sorø Boligselskab, fylder 75 år i år, og det har bestyrelsen for selskabet valgt at markere som et samlet jubilæum.

Kanslergadeforliget blev grundstenen til Røde Oktober

Boligselskabet af 1942 blev skabt, fordi der var en udtalt mangel på gode lejeboliger, som almindelige lønmodtagere kunne betale i Sorø. Der blev bygget boliger. Også lejeboliger men den gang som nu steg priserne på boliger hurtigt, og så blev de solgt.

Derfor opstod tanken om at bygge med tilskud fra staten og samtidig blokere for, at de blev handlet. De almennyttige boliger – eller sociale boliger som det hed den gang – var en del af det såkaldte Kanslergadeforlig fra 1933 med den socialdemokratiske statsminister Thorvald Stauning og hans partifælle, socialminister K. K. Steincke, for bordenden.
I Sorø var det også personer med rødder i arbejderbevægelsen, der tog initiativet. Byrådsmedlem og havearbejder Christian Rasmussen, mejerist Frede Kruse, karetmager Christian Andersen og arbejdsmand Hans Christensen var de fire personer, som i samarbejde med Arbejderbo fik boligselskabet op at stå.

Arbejderbo var Arbejderbevægelsens organisation til fremme af almennyttigt Boligbyggeri og var som sådan rådgiver ved byggerier.

Første byggeri blev otte rækkehuse samt en etageejendom med to opgange på Sunesvej. Et byggeri der i folkemunde gik under navnet Røde Oktober, da det blev opført med røde fuger. Efter tidens byggeskik lidt af et vovestykke. Og måske – måske ikke – er tilnavnet Røde Oktober en humoristisk henvisning til Oktoberrevolutionen i Rusland i 1917. Efter tidens standarder gode og sunde boliger. Boligerne er i dag en del af Afdeling Lillemarken.

Fremtidens Danmark

Efter anden verdenskrig tog de almene byggerier for alvor fart, da endnu en socialdemokratisk statsminister, Jens Otto Krag, satte gang i programmet “Fremtidens Danmark”, der skulle stimulere boligbyggerierne. Målet var at bygge 25-30.000 boliger om året.
»Nu er tiden kommet, hvor samfundet må tage fat på at søge boligspørgsmålet løst på en for befolkningen virkelig tilfredsstillende måde. Der må i de kommende år ydes en storstilet og planmæssig indsats såvel i byerne som på landet«, lød begrundelsen fra den socialdemokratiske statsminister.

Der blev bygget

Opråbet blev hørt i Sorø. Fra Møllevænget over Lillemarksvej, Østervang, Smedeparken, Katrinelyst, Stillevang, Søndergade, Tømrerparken, Trianglen, Udsigten til Liselund blev der bygget de følgende 50 – 60 år.
Hertil kommer renoveringer og ombygninger af eksisterende ejendomme overtaget fra både kommune og private.
Boligselskabet af 1942 har sat sit præg på boligkulturen i Sorø og ville gerne have sat endnu tydeligere aftryk. Selskabet er dog som alle almennyttige boligselskaber underlagt de statslige og kommunale bevillinger til almene boliger og kan ikke, som det private boligbyggeri sætte byggerier i gang efter behov (Billedet er af opførslen af Lillemarken i 1940 fra www.arkiv.dk).

Ledighed førte til boligselskab

Også Den Selvejende Byggevirksomhed, der er det andet af de tre boligselskaber, som i 2008 sluttede sig sammen til Sorø Boligselskab, har sat sit præg på boligerne i Sorø.
Selskabets historie er dog noget anderledes end 1942’s.
Den Selvejende Byggevirksomhed er et barn af Landsforeningen til Arbejdsløshedens Bekæmpelse.
Landsforeningen var en privat forening, der i 1940’erne skulle sætte arbejdsløse i gang, først og fremmest ved spildindsamling af husholdningsaffald, som blev anvendt til svinefoder. Man indsamlede også metal, klude og papir, og foreningen forsøgte at skaffe arbejdsløse nyttehaver. Der blev slået skærver og graver grøfter. Der blev stampet tørv og fremstillet marmelade af nedfaldsfrugt, og kunne man ikke det, kunne man få arbejde som husmoderafløser.
Lokalformand her på egnen var en parcellist, Aksel Madsen, som ved siden af beskæftigelsesarbejderne konstaterede manglen på boliger. Det førte til stiftelsen af Den selvejende Byggevirksomhed for Slaglille, Bjernede, Pedersborg, Kindertofte, Tystrup, Haldagerlille, Broby og Lynge kommuner med centralbestyrer Christian Møller som formand.
I 1970 ved kommunalreformen blev navnet ændret til Den selvejende Byggevirksomhed for Sorø kommune.

Med statslån og kommunegarantier kunne byggevirksomheden opføre ni ejendomme på henholdsvis Elmevej, Birkevej, Godthåbsvej og Skælskørvej.
Parallelt byggede de to almennyttige boligselskaber på skift op gennem årene. Boliger blev opført i Kirkerup, Fulbyvej, Smedevej, Kastanievej, Skovbrynet, Pilevej, Krogagervej, Skjoldvej, Skjalm Hvidesvej, Kongebrovej, Fasanvej, Gartnerivej, Solvænget, Rolighed, Ingemannsvej, Thyrasvej i Fjenneslev, Fillippavej, Elmelunden og Grønnebakken.
Begge selskaber har i vid udstrækning benyttet det lokale arkitektfirma Søren Lotz & Leif Madsen, som siden blev til Leif Madsen & Helje Sørensen, der senest er blevet til Arkitektfirmaet ArkiPlus.
Også Den Selvejende har gennem årene overtaget ejendomme, som er blevet ombygget og renoveret til gode, moderne boliger.

45 års byggetørke

Det tredje selskab, der var med i fusionen til Sorø Boligselskab, var Boligselskabet for Sorø og Omegn, der blev stiftet i 1944 med Aksel Olsen og købmand Hans Jacobsen som initiativtagere.
Også de var drevet af manglen på anstændige, betalelige lejeboliger. Selskabet kom fint fra start med 17 boliger i de første fem år på henholdsvis Asser Riisvej og Molbechs Allé, og så skete der i øvrigt ikke noget de næste 45 år!
Først i 1989 kunne den daværende bestyrelsesformand, byrådsmedlem Knud Andersen, indvie de næste 14 nye boliger, Anemonehaven på Frederiksberg. Også her satte arkitekterne Madsen & Sørensen stregerne på byggetegningerne.

Professionalisering

Sorø Boligselskab har i dag ca. 1.400 udlejningsboliger, som siden 2014 er blevet administreret af Dansk Almennyttigt Boligselskab. Alle tre selskaber havde egen administration, som ved fusionen i 2008 blev lagt sammen til én og siden udliciteret. Lovgivningen omkring almennyttigt boligbyggeri var efterhånden så kompliceret, at der var behov for en professionalisering af administrationen, og det havde Sorø Boligselskab ikke de økonomiske og juridiske kræfter til at løfte. For nogle var det en smertefuld proces, men tiden var løbet fra, at et medlemskab af en partiforening eller et stort socialt hjerte var tilstrækkeligt til at være med til at styre en millionforretning, som Sorø Boligselskab er.

Byggeriet er nu i gang igen, med boligerne på Stenkistebuen Frederiksberg og Elmebjergvej i Pedersborg.


< TILBAGE

FIND DIN AFDELING HER

ARRANGEMENTER

Der er ingen arrangementer, at vise lige nu.