TEKSTSTØRRELSE: A+ | A-

Fin tilslutning til fredagsbar i Elmelunden

Elmelunden har indført fredagsbar i Elmekrogen hver anden fredag (ulige uger), fra kl. 16 til 18. Her kan beboerne møde hinanden på kryds og tværs over en kop kaffe eller en bid brød. Beboerne medtager selv drikkevarer, og hvis man har tid og lyst må man gerne bage en kage eller medbringe andet, man vil dele ud af.

– Det er tredje gang, at vi afholder fredagsbar, og der kommer nye beboere til hver gang. Vi er nu mellem 10 og 15 beboere, så det er en god start på fællesskaber, fortæller formanden Chano Hansen.

Afdelingsbestyrelsen var vært denne tredje fredagsbar med pølser, snobrød og kanel-remonce, som de lækkersultne beboere kunne blande i dejen.

Lørdag den 5. august havde afdelingsbestyrelsen inviteret Elmelundens beboere på en lille sejltur med guide på Sorø sø på byens lokale turistbåd, som hedder Lille Claus. Det var en lidt anderledes, og spændende måde at være sammen på socialt, og det er bestemt ikke udelukket, at vi finder på noget tilsvarende en anden gang.

Afdelingsbestyrelsen havde lejet båden en time, så det kun var beboere fra Elmelunden, der kunne komme om bord. Bestyrelsen havde søgt Strategiudvalget i DAB om lidt hjælp økonomisk, og var så heldige at modtage et tilskud til dette hyggelige arrangement på søen.

Afmeld nyhedsbrev

21.aug.2023/jpr


< TILBAGE
Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

FIND DIN AFDELING HER

find din afdeling

ARRANGEMENTER

Der er ingen arrangementer, at vise lige nu.