Efteråret er tiden, hvor du skal lægge forårsløg

Vil du kunne glæde dig over tulipaner, påskeliljer eller hyacinter i forårsmånederne? Så er det nu, du skal lægge blomsterløg.

Du behøver ikke en have for at nyde forårets mange smukke blomster.
Krukker eller altankasser bliver også fine, når de plantes til med forårsløg. Og så har de den fordel, at du kan flytte rundt på dem.

Butikkerne har et stort udvalg af løg, som du kan sammensætte efter farve, højde og blomstringstidspunkt. Synes du det er svært selv at finde ud af, hvilke blomsterløg, du skal lægge, kan du vælge en pose med en blanding af forskellige løgplanter.

 

Sådan gør du:

  1. Fyld krukken pænt op med pottemuld/sandjord, så du kan lægge løget ovenpå, hvad der svarer til cirka tre gange løgets højde
  2. Læg løgene ned side om side. Du må gerne lægge løgene lidt tæt, så der ikke bliver ”huller”, når blomsterne kommer frem
  3. Fyld krukken op med pottemuld
  4. Vand krukken godt igennem – og lad så være med at vande mere resten af vinteren
  5. Sæt krukken ind i dit skur eller i din garage, hvor den kan stå køligt og tørt
  6. Sæt krukken ud i februar/marts, når der begynder at komme små grønne spirer
  7. Nu må du gerne begynde at vande igen – men pas på, du ikke vander for meget

Tip: Fjern først toppen af de afblomstrede løgplanter, når de er helt visne. Løget suger nemlig kraften fra de grønne blade, så det er klar til at blomstre lige så smukt næste år.

17/10/2019 JPR

 


< TILBAGE

FIND DIN AFDELING HER

ARRANGEMENTER

Der er ingen arrangementer, at vise lige nu.