TEKSTSTØRRELSE: A+ | A-

75 års jubilæum – Det kan du høre

Til fejringen af Sorø Boligselskabs 75 års jubilæum vil der være alt fra rock, blues og jazz til de helt store hits vi har hørt i radioen igennem årtierne. Kan man lide at bevæge sig, kommer man ikke forgæves.

 

Musik d. 02/09 – ved Sorø Hallen

Greyhawks 13.00 – 13.45
Med 30-40 års erfaring bag sig, må man sige, at musikerne i Greyhawks ved, hvordan man sætter gang i en fest. Med deres brede udvalg fra A-Z indenfor genrene rock og blues, kommer du til at hører cover-numre fra bla. DAD, Status Quo, Fleetwood Mac og mange andre! De kan opleves lørdag d. 02/09.

Pop Roll 14.00 – 14.45
Kan man lide de største hits siden 60’erne, så kan man lide Pop Roll. Musikerne sørger for at spille et bredt og varieret repertoire af hits til enhver fest, så hvis Shu-Bi-Dua, Elvis, Kim Larsen eller Cliff Richard er noget for dig, så sørg lige for at have danseskoene med. Oplev dem lørdag d. 02/09.

Klub Næstved 15.15 – 16.45
Klub Næstved er en fritidsklub, hvor der bliver taget hensyn til mennesker med udfordringer og handicap. Her får de mulighed for at udfolde sig kreativt, være en del af et fællesskab og udfordre sig selv personligt. Kreativiteten hos Klub Næstved er stor, og en af deres spidskompetencer er musik, hvor de kan levere alt fra Elvis og rap til festmusik. Vi glæder os til at tage godt imod Klub Næstved, og holde en fest sammen med dem d. 02/09.

Musik d. 03/09 – ved Parnas

Søvilla Jazzband 12.00 – 14.00
Saxofoner, banjoer og ukuelebas – det er tid til en svingom med jazz! Søvilla Jazzband vil sørge for, at de smukke omgivelser ved parnasgrunden kan blive nydt i muntert selskab. Udover deres Dixie og New Orleans traditionelle jazz er Søvilla Jazzband kendt for deres udadvendte, friske og glade humør, som de beriger Danmark med på festivaler og jazzklubber. Kom og hør dem til jubilæet d. 03/09.


< TILBAGE
Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

FIND DIN AFDELING HER

find din afdeling

ARRANGEMENTER

Der er ingen arrangementer, at vise lige nu.