02/09/2017
I år er det 75 år siden, at Sorø Boligselskab blev stiftet, derfor skal der holdes en fødselsdagsfest.
Aktiviteter
kl.12.00 – 17.00 Madcirkus
Sorø Boligselskab sørger naturligvis for, at du hverken skal sulte eller tørste til vores arrangement. Ved tilmelding får du et armbånd, og når du viser det ved indgangen får du udleveret 5 madbilletter, én til hver af de følgende – Popcorn, slush ice, øl, sodavand og mad.
kl. 12.00 – 18.00 Mini cirkus
Sorø Boligselskabs eget lille tivoli, hvor både børn og voksne kan udfordre hinanden og have det sjovt med bl.a. styrkeprøver, sumobrydning i luftkostumer og hoppeborge.
kl. 13.00 – 17.00 BMX
Har du en fartdjævel i maven? Har du mod på at prøve noget nyt? Så er BMX lige noget for dig. Sorø BMX kommer med en mobil bane, hvor deres instruktører vil forklare, hvordan man skal gøre, og hvordan man kommer i gang med sporten.
kl. 14.00 – 17.00 Kunstmaler
Kunstneren Steen Marborg fra Sorø kommer til jubilæet, hvor han med sine mange års erfaring vil fortælle om, hvordan livet som kunstner er og hvordan man anvender farver mest effektivt. Steen Marborg har tidligere haft sin egen kunstforretning i Sorø “Partzerre”, nu holder han til på Næstvedvej 34B, hvor du efter aftale med Steen kan komme, hvis du vil se mere af hans kunst end det han kommer til at skabe til jubilæet.
kl. 14.45 – 15.15 Tryllekunstner
Tryllekunstneren André Nybo kommer og giver et fortryllende show. André Nybo har mere end 20 års erfaring indenfor den magiske verden, så han giver uden tvivl et show der er værd at se.
kl. 16.00 – 17.00 Ballonmanden
Vi kan alle finde ud af at puste luft i en ballon til en fødselsdagsfest, men kan du forme en ballon som et dyr? Det kan ballonmanden Einar. Han kommer og sætter prikken over i’et på festlighederne med balloner i alle afskygninger.
Læs mere om aktiviteterne ved at klikke her.
Musik
kl. 13.00 – 13.45 Greyhawks
Bandet Greyhawks kommer og giver deres bidrag til festen. Hvis du er til musik som DAD, Status-Quo eller Fleetwood Mac, så er Greyhawks noget for dig.
kl. 14.00 – 14.45 Pop Roll
Pop Roll sørger for, alle de store hits du har hørt i radioen de sidste årtier, bliver spillet igen. Pop Roll kan spille alt fra Elvis til Cliff Richard og Shu-Bi-Dua.
kl. 15.15 – 16.45 Klub Næstved
De gæve folk fra Næstved kommer og spiller op til en svingom. Med festmusik, Elvis og rap musik sørger Klub Næstved for at festen fortsætter med godt humør og smil.
kl. 16.00 – 16.45 Greyhawks og Pop Roll
Til at runde dagen af på den mest festlige måde, vil Greyhawks og Pop Roll gå på scenen samtidigt og jamme, så dine fødder ikke kan holde sig i ro.
Klik her for at lytte eller læse mere om de forskellige bands.