TEKSTSTØRRELSE: A+ | A-
Der var god stemning og masser af hyggesnak, da beboerne i Møllevænget holdt fælles sankthans aften for første gang.

Der var god stemning og masser af hyggesnak, da beboerne i Møllevænget holdt fælles sankthans aften for første gang.

Vi vil fred her til lands, Sankte Hans, Sankte Hans…

De gamle toner lød torsdag aften rundt om i landet, mens sankthansbålene blev tændt, og mindede os om en tid, hvor man kendte sine naboer og kom hinanden ved i fred og fordragelighed. Det gør man heldigvis stadigvæk i Møllevænget.

– Det er dejligt med opbakning til de aktiviteter, vi har sat i gang. Vi kan mærke, at der er rigtig mange, som er glade for at mødes med de andre beboere i Møllevænget. I en tid hvor folk har travlt og måske ikke rigtig kender deres nabo, føler jeg mig heldig at bo et sted, hvor vi mødes både til hverdag og til fest, siger Niels Jørgen Pedersen, der er formand for afdelingsbestyrelsen.

Men det at lave noget fælles er nyt for Møllevænget. Tidligere var der ikke det samme sammenhold i boligafdelingen.

– Det var første gang vi holdt fælles sankthans i Møllevænget. Beslutningen blev truffet af beboerne den 17. juni, da afdelingen for blot anden gang holdt fredagsbar i Huset, og jeg er glædeligt overrasket over, at så mange bakker op. Vi orienterede via vores lukkede facebook-gruppe, som kun er for afdelingens beboere, og opfordrede samtidig beboerne til at prikke til deres nabo, som måske ikke er på facebook. Vi vil jo gerne have alle med, siger Niels Jørgen Pedersen.

13 boliger var repræsenteret til sankthansaften.

– Jeg er meget tilfreds med fremmødet, for vi er jo en forholdsvis lille boligafdeling med blot 35 husstande, som ikke har tradition for at mødes, så det må anses at være en succes, fortæller Niels Jørgen Pedersen.

Arrangementerne planlægges, så det er så enkelt som muligt at holde og deltage.

– Hver beboer medbringer sin egen mad, dertilhørende drikke, samt tallerken, glas og bestik. Og de skal selv sørge for at tage deres ting med hjem igen. På den måde kræver det ikke den store planlægning at holde en fest, forklarer Niels Jørgen Pedersen.

– Den tidligere formand, Lars Jensen, tændte bålet, og jeg havde på forhånd hentet brændet. Der var rigtig god stemning, og alle fik snakket sammen på kryds og tværs. Jeg må sige, at aftenen gik over al forventning, og der er enighed om, at vi holder sankthansaften igen til næste år, siger Niels Jørgen Pedersen.

Næste fællesarrangement er allerede på fredag den 1. juli, hvor der for tredje gang er fredagsbar i Huset.

 

FAKTA: Huset er et skur, som tidligere blev brugt til affaldssortering. Huset bruges af beboerne i Møllevænget til at mødes ved, og regner det, kan man trække indenfor i tørvejr for en kort periode. I Huset opbevares desuden afdelingens havemøbler, som er indkøbt brugt og en stor parasol, der ligesom grillen og bålfadet var en gave.


< TILBAGE
Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

FIND DIN AFDELING HER

find din afdeling

ARRANGEMENTER

Der er ingen arrangementer, at vise lige nu.