En undersøgelse af klimaskærme på afdelingens bygninger viste fornylig, at det er nødvendigt at udskifte bygningernes klimaskærm. Tagene er nedslidte, og der er trængt vand ind i facade og ved tagvinduer.
Et groft overslag for økonomien viser, at udskiftningen ville koste afdelingen ca. 13 mio. kr. og medføre en lejestigning på ca. 39 %.
Derfor mener Sorø Boligselskab og DAB, at der er grundlag for at søge om støtte til genopretning i Landsbyggefonden, men der skal grundigere undersøgelser til for at lave en foreløbig ansøgning.
Den byggetekniske undersøgelse koster 250.000 kr. og pengene er bevilliget og hentes fra dispositionsfonden.