Orientering til beboerne i Sorø Boligselskab
Kære beboer
Først og fremmest tak for jeres tålmodighed med et driftscenter som igennem
længere tid har været underbemandet. Her kommer en status på, hvordan det går
med at komme op på fuld bemanding igen.
Ny ejendomsleder
Der er nu ansat en ny ejendomsleder. Han hedder Chris Højbjerg Hansen og havde
første arbejdsdag den 1. november.
Chris overtager efter Alex, som tidligere på året meddelte, at han ikke ønskede at
fortsætte som ejendomsleder, men gerne vil have nye udfordringer. Det blev først
afsøgt, om de nye udfordringer kunne findes i Sorø Boligselskab, men det er nu efter
gensidig aftale klart, at det ikke kan lade sig gøre. Der skal fra boligselskabets side
lyde en stor tak til Alex for samarbejdet og indsatsen gennem årene.
Forsat underbemanding og længere sagsbehandlingstid
Vi er desværre ikke helt oppe på fuld bemanding endnu. Der mangler to
mesterassistenter/varmemestre. Stillingerne vil blive besat så hurtigt, som det lader
sig gøre under hensyn til, at ansøgerfeltet byder på relevante kandidater.
Det betyder desværre, ejendomslederen sidder alene med tre menneskers opgaver en
rum tid endnu. Det kan han naturligvis ikke løfte, og vi kommer derfor fortsat til at bede om
tålmodighed. Du kommer nok til at opleve længere sagsbehandlingstid både op til
ansættelsen af de nye medarbejdere og også i den første tid efter ansættelsen.
Med venlig hilsen
Lars Jensen, formand Bo Pedersen, driftschef
DAB Sorø Boligselskab