TEKSTSTØRRELSE: A+ | A-

Nyt fra Sorø Boligselskab – Organisationsbestyrelsen

På regnskabsmødet den 10. maj blev følgende blandt andet drøftet/vedtaget:

Dialogmødet den 25. april
Fremadrettet skal dialog om for eksempel justering af fordelingsmodel starte tidligere, og det skal også fremgå, om det er et orienteringsmøde eller et dialogmøde.

Sorø Boligselskabs samarbejde med DAB
Drøftes hvert 2. år – men selvfølgelig med en løbende dialog undervejs.

Sorø Boligselskabs regnskab med videre
Regnskaber og budget blev godkendt – mere herom efter Repræsentantskabsmødet den 23. maj.

Lillemarken – kollektiv råderet
Godkendt, at afdelingen kan låne op til 800.000 kroner i selskabets dispositionsfond – til modernisering af max. 10 køkkener.
Det er med til at sikre at vi fortsat i Sorø Boligselskab kan tilbyde attraktive boliger.

Falke og Glentevænget
Godkendelse af tilskud til vinduesudskiftninger på op til 700.000 kroner – helt i tråd med selskabets  strategi for 2022-2026 valgt at lægge fokus på energirenoveringer, hvilket en vinduesudskiftning falder ind under. Tilskuddet bevirker, at afdelingen maksimalt får en huslejestigning på godt 5 procent.

Tilkendegivelse vedrørende driftsstøtte til afdeling 10, Elmelunden
Afdelingens tage, vinduer og døre trænger til udskiftning. Ydermere bør fjernvarme indtænkes som fremtidig opvarmningsform, men det er dog ikke muligt for nuværende. Organisationsbestyrelsen godkendte en driftsstøtte i en årrække på op til 474.000 kroner. Det svarer til afdelingens indbetaling til dispositionsfonden. Et tiltag der er helt i tråd med selskabets strategi for 2022-2026 – fokus på energirenoveringer.

Udvidelse af driftscentret
For at skabe optimale forhold for vores ansatte på driftscentret, forbedre arbejdsmiljøet og som sidegevinst at effektivisere driften, gav vi grønt lys for at udvide lejemålet, så der er plads til maskiner under tag – bedre personalefaciliteter og så videre. Dette med betingelse om godkendelse af personalets arbejdsmiljørepræsentant, DAB arbejdsmiljøkonsulent, tilladelser fra Sorø Kommune og opfyldelse af Arbejdstilsynets krav. Vi har en lejekontrakt, der udløber i 2026 med mulighed for forlængelse, og der er mest økonomi og fleksibilitet for Sorø Boligselskab, i at blive i de nuværende faciliteter, med førnævnte ændringer.

Optimering / Udskiftning af maskiner til det grønne område
Vi opfordrede Driftscenteret til at udskifte nogle af deres plæneklippere til maskiner som giver medarbejderne bedre arbejdsforhold – og dem som ikke bliver udskiftet bliver optimeret i form af bedre sæder. Dette igen for at have fokus på et godt arbejdsmiljø – som kan være medvirkende til at fastholde vores medarbejder – Sorø Boligselskab skal være et godt sted at bo – og vores personale skal have gode arbejdsbetingelser.


< TILBAGE
Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

FIND DIN AFDELING HER

find din afdeling

ARRANGEMENTER

Der er ingen arrangementer, at vise lige nu.