Søndag den 16. februar myldrede det med superhelte, yndige feer, prinsesser og modige jægersoldater i Elmelunden.
Frivillige, yngre pirater fra bestyrelsen havde meldt sig til at stå for et fastelavnsarrangement. Der blev hejst en fyldt fastelavnstønde med katte på, og alle de 15 små og større eventyrbørn fik brugt en masse energi på at få tønden slået ned igen.
De ‘barnlige’ voksne fik også deres tønde ned i en fart før regnen kom. Og så gik det hurtigt for 40 dronninger, konger og almindelige skønjomfruer og knægte at spurte op til Grønnebakkens fælleshus til forfriskninger, hjemmelavede fastelavnsboller og fælles hygge.
Se, det var en rigtig fastelavnsfest i Elmelunden.
19. feb. 2020 / Dan Kiving