Til boligselskabets jubilæum vil der være rig mulighed for at udfolde sig fysisk og kreativt. Uanset om du er barn eller voksen, har vi sørget for, at alle kan være med til aktiviteterne.
Madcirkus 12.00 – 17.00
Husk det armbånd, du får udleveret ved tilmelding. Med det får du madbilletter ved indgangen, som du kan benytte til popcorn, slushice, fadøl, sodavand og mad.
BMX 13.00 – 17.00
BMX er en sportsgren for piger og drenge i alle aldre, og Sorø BMX skal nok sørge for, at alle kan få lov at prøve kræfter med sporten. En mobil “Strider” bane bliver opsat af Sorø BMX, som også kommer med instruktører, der vil vise og forklare, hvordan sporten hænger sammen og hvordan du kommer i gang med den.
Minicirkus 12.00 – 18.00
Et lille tivoli, hvor børn og voksne kan slå sig løs i udfordrende og sjove discipliner. Der vil være hoppeborge og en hoppepude, styrkeprøver til børn og voksne, sumobrydning og en boksering med kæmpe handsker. Vil man prøve sig selv af i sjove discipliner, så finder man ikke et bedre sted.
Tryllekunstner 14.45 – 15.15
Tryllekunstneren André Nybo kommer og giver et trylleshow til alle, der har lyst til at blive forbløffede over magiens verden. André leverer søde og sjove familie trylleshows, hvor publikum bliver involveret, så der umuligt kan være tvivl om hans magiske evner.
Kunstmaler 14.00 – 17.00
Kunstmaleren fra Sorø, Steen Marborg, kommer til jubilæet og fortæller om farver, og hvordan det er at være professionel maler. Steen, der tidligere har haft galleri Partzerre i Storgade, men nu udstiller på Næstvedvej 34B, hvor man kan kontakte ham for fremvisning, vil med sin viden om kunst, guide enhver der ønsker at prøve kræfter af med kunstens verden. Kom og afprøv dine kunstneriske evner.
Ballonmand 16.00 – 17.00
Der kan ikke være et rigtigt jubilæum uden balloner. Ballonmanden Einar kommer og puster balloner af alle typer, størrelser og forme. Einar har mange års erfaring med balloner, og har før lavet shows i eksempelvis Ikea.
Lille Claus
Skibet “Lille Claus” bliver ført af den frivillige forening Sorø Bådfart, og har gjort det siden 1997. Skipperne og matroserne er yderst professionelle og stræber efter at give en uforglemmelig tur hver gang. Lille Claus vil til jubilæet sejle til og fra Parnas, så du kan nyde den smukke natur i Sorø, inden I skal ud og hører jazz musik.
Lille Claus sejler fra Søgade til Parnas 11.45 og 12.45, og fra Parnas til Søgade 14.15 og 15.15.
Musik på Parnas 12.00 – 14.00
Med en smuk natur, en rig historie og aktiviteter til børnene, er Parnas en perle i Sorø. I 1800 tallet drak H.C. Andersen kaffe med B.S. Ingemann i Parnashuset, og det udviklede sig til et af Sjællands største traktørsteder med plads til 1200 spisende. Det er fantastisk at der, efter mere end 40 år, igen er gang i Parnas, og til Sorø Boligselskabs jubilæum vil Søvilla Jazzband fylde området med muntre toner, godt humør og dansesko.
Victoria Teatret 13.00 – 15.00
Efter nogle skønne timer med natur og musik, kan i slutte dagen af med familiefilmen Tarzan Mama Mia fra 1989, som vises i Victoria Teatret. Filmen handler om pigen Rikke, der bor med sin far i en lejlighed på Vesterbro. En dag vinder hun en pony i et cornflakes-lotteri, men det er hendes far bestemt ikke begejstret for. De finder dog en løsning, hvor hesten Tarzan også bidrager til naboernes gode humør.
GOD FORNØJELSE