Frederiksberg Gamle Afdeling er beliggende tæt på skov, stationen og flere indkøbsmuligheder. Desuden er der ikke langt til Frederiksberg skole og idrætsforeningen.
Husene er ældre enfamilieshuse og tofamilieshuse, der består af en lejlighed i stuen og en på førstesal. Boligerne er geografisk fordelt på et stort område i bydelen.
Alle boliger har en forholdsvis stor have, og der er carport til flere af boligerne. Tofamilieshusene deles om kælder, hvor man bl.a. kan have sin vaskemaskine stående, men har hver sin del af haven.