TEKSTSTØRRELSE: A+ | A-

Indflytning – velkommen til Boligselskabet ☺

Boligselskabet – det er dig selv

Erfaringer fra arbejdet i afdelingsbestyrelserne viser, at lejerne har store forventninger til, hvad boligselskabet betaler både af indvendig og udvendig vedligeholdelse. Men et boligselskab er et fællesskab. Der er kun os selv til at betale, derfor er det godt at kende reglerne for almennyttige boliger.

”Hver afdeling har sit eget budget, som man kan få indflydelse på ved at møde op til beboermøderne og stille forslag. Det er der kun få, der gør, men det er her beslutningerne træffes om, hvad vi kan og vil bruge penge på og det er bl.a. på baggrund af det huslejen fastsættes”, forklare Ellen Balsvad, som har mere en 10 års bestyrelseserfaring i bagagen.

Sætter man sig ind i reglerne, vil man også vide, at man ikke blot kan forandre sin bolig, man skal altid huske at søge, inden man går i gang. Det gælder både forbedringer og forandringer.

Ved større renoveringsopgaver og helhedsplaner giver lovgivningen mulighed for at søge tilskud fra Landsbyggefonden og egen trækningsret, men det er stadig beboermødet, der er med til at beslutte, om man ønsker arbejdet gennemført.

I en af Sorø Boligselskabs afdelinger; Bofællesskabet Trianglen, som er en meget velfungerende afdeling, bliver man indkaldt til et introduktionsmøde med afdelingsbestyrelsen, inden man kan flytte ind i en bolig. Det er ikke nok at stå øverst på ventelisten til en bolig i det seniorbofællesskab, som Trianglen er.

For det første skal man være +50 år, og for det andet skal man passe ind i fællesskabet.

Så vidt ønsker medlem af Sorø Boligselskabs bestyrelse, Ellen Balsvad, ikke, at man skal gå generelt, men hun kunne godt tænke sig, at kommende lejere var forpligtiget til at sætte sig ind i de regler, der er for almennyttige boliger, inden de underskriver lejekontrakten, så man fx ved, om man må holde husdyr eller ved, hvad man selv skal vedligeholde.


< TILBAGE
Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

FIND DIN AFDELING HER

find din afdeling

ARRANGEMENTER

Der er ingen arrangementer, at vise lige nu.