TEKSTSTØRRELSE: A+ | A-

Dialog former fremtidens boligselskab

Det er jo beboerne og deres meninger og holdninger, der skal være med til at forme fremtiden for selskabet. Derfor er det godt at høre diskussionerne og drøftelserne i de andre afdelinger og komme i dialog med andre lejere, siger Ellen Balsvad fra Dagmarvej.

”At høre hvad der rører sig og også få mulighed for at svare på eventuel kritik og dermed være med til at aflive myter og stoppe rygtedannelse”, understreger Ellen som er formand på Dagmarsvej og super aktiv i bestyrelsen for Sorø Boligselskab.

Konstruktiv kritisk lejer og bestyrelsesmedlem

Ellen og Max så i 2007 frem til at flytte ind i et af de nybyggede rækkehuse, som Den Selvejende Byggevirksomhed var ved at opføre på Dagmarsvej i Fjenneslev. 110 m2 veldisponeret bolig, en lille have og en god beliggenhed ud til åbne marker, så både dyrelivet og årstidernes skiften kunne nydes på nærmeste hold.

Med en håndværksmæssig baggrund kunne Max dog hurtigt se, at der var problemer med det håndværksmæssige arbejde hos  murerne. Med Ellen Balsvads ord var der ikke tilstrækkelig kvalitet i byggetilsynet, som dengang var lagt i hænderne på Roskilde Boligselskab/Boligselskabet Sjælland. Det udviklede sig til lidt af et meget uheldigt forhold , da Den Selvejende Byggevirksomheds egen administration i Sorø heller ikke havde styr på opgaven, og da ansvaret for byggefejl og budgetfejl skulle placeres, var flere mapper med  alle papirer vedrørende Dagmarsvej forsvundet fra administrationen.

Gensidig respekt og professionalisering

Med 37 år i et statsautoriseret revisionsselskab i bagagen var Ellen Balsvad mildt sagt forundret over den lemfældighed, der var blevet udvist. Hun lod sig derfor vælge til afdelingsformand for Afdeling Dagmarsvej og siden som repræsentant til Boligselskabets bestyrelse.

Ellen har engageret sig i flere bestyrelser gennem årene. ”Jeg siger altid min mening og opfattes nok nogle gang lidt irriterende, men der skal være orden i tingene”, siger hun og fortsætter ”Det vil være uretfærdigt at dømme den almennyttige boligbevægelse alene på baggrund af den sag, og lovgivningen er da også blevet ændret igen”

Hun har stor respekt for de mennesker, som har påtaget sig ansvaret for boligselskaberne gennem årene. ”Men lovgivningen er blevet meget omfattende og kompleks og jeg tror at tiden er løbet fra, at lægfolk uden økonomisk baggrund og en administration uden teknisk og juridisk baggrund kan  styre et boligselskab”, vurderer hun. Derfor glæder hun sig over, at der de senere år er sket en gradvis professionalisering af bestyrelsesarbejdet og den daglige drift, som nu er lagt i hænderne på DAB.


< TILBAGE
Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

FIND DIN AFDELING HER

find din afdeling

ARRANGEMENTER

Der er ingen arrangementer, at vise lige nu.