På Sorø Museum kan man sommeren over opleve særudstillingen, Den klassiske broderiskole – hvor svært kan det være? 10 beboere fra Trianglen drog af sted for at se de mange smukke broderier.
Noget af det bedste ved at bo i et seniorbofællesskab er, at vi kan skabe gode oplevelser sammen – både når vi tager ud, og når vi kommer hjem igen.
I dag var vi 10 beboere, der tog en tur til Sorø Museum for at opleve den flotte broderiudstilling. Vi gik rundt i vores eget tempo, snakkede om det, vi så, og nød et par hyggelige timer sammen.

Hjemme i Trianglen var Preben og Jørgen allerede i gang. De havde sørget for, at kaffen var brygget og klar, så vi kunne sætte os direkte ud på terrassen, hvor endnu flere stødte til. I alt var vi 18, der nød eftermiddagen sammen. Lissi havde forkælet os med hjemmebagt kage og Ulla med to forskellige slags småkager – en stor succes ved kaffebordet.

Det er ikke de store begivenheder, der gør forskellen. Det er de mange små øjeblikke, hvor vi hjælper hinanden, griner sammen, deler en kop kaffe og får en god snak. Det er dér, fællesskabet lever.
Vil du høre mere om Seniorfællesskabet er du velkommen til at kontakte formanden Jørgen Christensen på 61 33 56 54.
Se desuden info i folderen her, og på hjemmesiden
På vegne af bestyrelsen,
Lissi Lund