Der var stor opbakning til sommerfesten fra beboerne i de tre boligafdelinger.
Som noget helt nyt og spændende havde de tre afdelingsformænd i henholdsvis Grønnebakken (Pia Sørensen), Elmebjergvej (Michael Jensen) og Elmelunden (Chano Hansen) planlagt en fælles sommerfest for beboerne med helstegt pattegris og loppemarked.
Sommerfesten blev afholdt i Elmekrogen I, Elmelunden og sikke en oplevelse og opbakning fra beboerne. Vi var 85 deltager og det var mere, end vi havde turde håbe på.
Dagen startede med fælles loppemarked fra klokken 10 til 13, og fra klokken 14 var der lækker helstegt pattegris med tilbehør og masser af hygge på tværs beboerne fra de tre boligafdelinger.
Mange beboere kom med rosende ord og sagde, at de syntes, det havde været et fantastisk arrangement, så vi blev hurtigt enige om, at vi skulle gentage succesen næste år.
Vi takker meget for den flotte opbakning fra beboerne, og vi kan kun opfordre andre afdelinger i Sorø Boligselskab til at gøre det samme.
Mange hilsner fra
Pia, Michael og Chano