TEKSTSTØRRELSE: A+ | A-

Glædelig jul

Henover sommeren har vi kunnet glæde os over, at det igen blev muligt at mødes med naboen til en kop kaffe eller deltage i afdelingernes fællesaktiviteter. Desværre er smittetallet steget igen, så vi endnu engang skal være særligt opmærksomme på at holde afstand, spritte af og bære maske.

Bestyrelsen vil gerne opfordre alle til at passe på sig selv og hinanden, så vi undgår smittespredning henover julen, hvor mange er samlet til julehygge med familie, venner, kolleger og ikke mindst naboer.

I den mørke vintertid vælger mange at pynte deres hjem med lyskæder, lysfigurer og lysende julepynt, for på den måde at skabe en lys og festlig stemning både inde og ude.

Har du pyntet med lys i din bolig eller have? Så vil vi meget gerne modtage et billede, som vi kan lægge på sbnyt.dk til inspiration og glæde for dine naboer. Klik på INDSEND NYHED i højre side af skærmen og vedhæft dit billede, så lægger vi det på hjemmesiden i løbet af december.

Rigtig glædelig jul til dig og din familie.

Venlig hilsen

Lars Jensen/
på vegne af organisationsbestyrelsen


< TILBAGE
Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

FIND DIN AFDELING HER

find din afdeling

ARRANGEMENTER

Der er ingen arrangementer, at vise lige nu.